Med vores uddannelse, BBH Basis Instruktør, har vi skabt en instruktøruddannelse, der sætter dig i stand til at undervise både voksne og børn på basisniveau, indenfor alle discipliner. Som eksamineret BBH Basis Instruktør, vil du kunne hjælpe dine elever med en grundopbygning af en mentalt velfungerende hest med et fysisk sundt basisfundament, der ligger til grund for en hvilken som helst ridedisciplin.

 

Uddannelsen henvender sig til både nuværende undervisere og almindelige ryttere, der interesserer sig for læringsteori og biomekanik, men som samtidigt gerne vil have tid til et almindeligt liv ved siden af. Derfor er uddannelsen udover skriftligt materiale/opgaver og videooplæg, sammensat af 4 større weekend samlinger, 4 x 1 dags workshops og 2 eksaminer, med eksterne censorer, der ligesom uddannelsesgebyret er fordelt jævnt over hele forløbet.

Mit mål med uddannelsen er at skabe mulighed for at flere ryttere kan opnå harmoni og bedre samspil med deres hest. Ved at uddanne nogle dygtige instruktører, der arbejder ud fra de principper vi selv har stor succes med på BBH, håber jeg at kunne opfylde et behov hos mange af de ryttere, der jævnligt henvender sig for at få anbefalet en daglig underviser. 

Jeg ønsker at skabe et solidt netværk og givtigt samarbejde instruktørerne imellem, hvor der kan udveksles idéer og erfaring, således at I kan trække på hinanden som kolleger og ikke som konkurrenter. Som eksamineret BBH Basis Instruktør har du mulighed for at profilere dig selv via BBH navnet og vores hjemmeside. Kravene til den afsluttende eksamen sikrer en høj kvalitet hos de eksaminerede instruktører.

 

Læringsteori, biomekanik og personlig udvikling er nøgleordene for uddannelsen og du vil gennem forløbet få en indgående forståelse ikke blot for disse begreber, men også for sammenhængen mellem netop disse 3 områder. Uddannelsen veksler mellem teori og praktisk arbejde og vi fokuserer især på at styrke linket mellem teori og praksis i bestræbelserne på at skabe den mest harmoniske helhed. 

 

Her kan du læse uddannelsens LÆRINGSMÅL

 

 

Hvad siger instruktørerne.

"Jeg synes det har været super inspirerende at være en del af det første kuld BBH basis instruktør studerende. Hvis jeg skal prøve at summere hvad jeg har fået med i bagagen synes jeg overordnet det har givet mig en bedre sammenhæng i den viden jeg allerede havde gennem min interesse for biomekanik og læringsteori. Jeg har fået tilført flere nye lag omkring hvordan rytterens mentale tilstand påvirker resultatet - og hvordan man kan gå ind og bruge det på en positiv måde i træningen.

Derudover har jeg fået sat nogle konkrete ord på hvad jeg gerne vil med min undervisning således at jeg kan undervise med den energi og motivation som jeg synes er vigtigt for at kunne indgå i et successfuldt samspil med mine elever. Alt sammen ting der har medført at jeg har fået større gennemslagskraft i min rolle som underviser, plus jeg har fået mange flere knapper at justere på så jeg bedre kan hjælpe den enkelte ekvipage fra der hvor de er.


Udover det er jeg blevet en del af et nætværk hvor der er rum til forskellighed, men hvor det også er tydeligt at mærke at den viden som de enkelte havde ved indgangen på uddannelsen har bidraget til at "værdien af massen er større end værdien af de enkelte dele" således at vi nu har et stærkt netværk hvor vi kan vidensdele og udvikle os også efter at uddannelsen lige om lidt er slut.
Matilde Goul Dueholm, Hold 1

 

"Jeg startede på basisinstruktøruddannelsen, fordi jeg gerne ville undervise børn på mine ponyer, og jeg syntes jeg manglede værktøjer til at give dem god og kvalificeret undervisning, og ikke mindst til at kunne blive ved at udfordre dem. Uddannelsens videnskabsbaserede tilgang og logiske modulopbygning, der kom hele vejen rundt tiltalte mig, og var de afgørende faktorer for at valget falgt på BBH uddannelsen frem for andre instruktøruddannelser.

Efterhånden som vi kom i gang gik det op for mig, at jeg ikke alene havde fået plads på en uddannelse, der rykkede mig enormt rent træningsfagligt, det var også en rejse i personlig udvikling. Jeg har undervejs lært rigtig meget om mig selv, hvad jeg er god til, og hvad jeg virkelig vil og brænder for. Havde nogen fortalt mig, at jeg ville ende uddannelsen med at sige mit job op for at blive selvstændig instruktør og foredragsholder, så havde jeg nok slet ikke turde starte i første omgang, men fordi jeg fik så mange gode værktøjer, både fagligt og personligt, undervejs, så var springet ikke så stort, og selvom det også er hårdt, så er det fantastisk hver dag at arbejde med noget jeg elsker, og som jeg, takket være basisinstruktøruddannelsen, også er rigtig god til."
Merete Stenner Nielsen, Hold 4

Share

Seneste Nyt

Vil du være testrytter til midtvejseksamen på Vilhemsborg?

Har du lyst til at være testrytter til midtvejseksamen på Vilhelmsborg søndag d. 30. september 2018?

Vores testryttere er en stor og vigtigt del af eksamen og vi lover dig en spændende og lærerig dag. At være testrytter, og få undervisning af en af aspiranterne, foran vores censorer, giver en god mulighed for at få ny inspiration og "snuse lidt" til vores træningsprincipper. Alle står på tæer for at give dig en inspirerende dag og du er velkommen til at tage en ven med.

Read more...

fb Følg Blue Berry Hill på Facebook

Kursus

3 dags træningslejr 2-4.marts 2018

Helt unik mulighed for 3 dages intensiv træning for dig og din hest her på BBH

I løbet af disse 3 dage, får du undervisning med din hest 2 x dagligt.
Både enelektioner og lektioner hvor I rider to sammen.

Hver ekvipages lektioner tilrettelægges individuelt og vi arbejder både fra jorden og i sadlen.

Lektionerne med hestene bindes sammen af kortere teorioplæg og vi kommer hele vejen rundt om både hestens læring, hestens krop, rytterens krop og din egen tilstand i træningen.

Der er mulighed for at få en opstillingslektion i longe, hvor du får mulighed for at fokusere 100 % på din egen krop.

Vi kan arbejde med alle elementer af god træning inkl jordarbejde, indlæring af sidebevægelser fra jorden/i sadlen, longering, bomarbejde fra jorden/i sadlen, gangartsforbedring, tilvænning, og så selvfølgelig grundridning, dressur og springning.

Du sætter rammerne og vi skræddersyer lektionerne til dig og hestens behov.

Dette er en fantastisk mulighed for at komme i dybden med de udfordringer du oplever i træningen, fordi vi har så mange lektioner tæt op ad hinanden. Hver lektion bygger videre på den forrige og derfor kan vi flytte hestene virkelig langt og fylde dig op med mange mange redskaber til at videreføre træningen.

Den samlede sum af læring overstiger langt, det indhold der er i dine egne lektioner, fordi du har muligheden for at følge med i de andres lektioner og der vil være mulighed for analyseopgaver, af balndt andet hestens bevægelse, når de andre rider/træner.
Det er virkelig sjældent at vi har åbne kurser af denne art så grib chancen nu og send os en tilmelding, med en beskrivelse af dine behov og ønskertiltræningen, på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

PRAKTISKE INFORMATIONER

- Vi arbejder fra kl. 08.00 - 17.00 både fredag og lørdag,- og fra kl. 08.00 - 16.00 om søndagen, hvor vi har en grundig afrunding og målsætning for den fremtidige træning.
- Kurset afholdes her på BBH, Haugevej 13, 8620 i Kjellerup. Fredag - søndag 2. 4 marts. Mulighed for ankomst torsdag aften.
- Undervisningen varetages af Susan Kjærgård suppleret af en gæsteunderviser til opstillingslektioner- Der er mulighed for at overnatte på BBH i fælles sovesal under hele kurset med bad og toilet i stalden
- Der er boks og mulighed for fold for alle deltagere
- Deltagerne medbringer selv forplejning. Der er et køleskab og elkoger til rådighed

Prisen for hele kurset,
inkl boks, overnatning, materialer og lektioner 3.750 kr inkl. moms.

Der er kun plads til 8 deltagere og tilmelding er "først til mølle" :-)
Tilmelding på mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Nyeste artikel

Sådan lærer hesten,- Forstærkning og straf

Adfærd opfører sig ligesom os mennesker. Den fortsætter kun sin opførsel hvis den "får noget ud af det".. Når en adfærd bliver forstærket, altså belønnet, vil den vokse. Hvis den ikke bliver forstærket, eller den endda bliver straffet, vil den mindskes. Det er værd at vide, når du arbejder med din hest, så du kan tilrettelægge træningen efter at forstærke den ønskede adfærd. Denne artikel fokuserer på hvordan forstærkning og straf fungerer og uddyber forskellene på det der kaldes positiv og negativ hhv forstærkning og straf.

Read more...