Susan Kjærgård

Susan er ejer og manager, samt den primære drivkraft hos Blue Berry Hill og det er hendes mangeårige erfaring og brændende engagement, der er stedets omdrejningspunkt.  Udover træning af hestene og hendes faste elever, afholdelse af kurser og foredrag, bruger Susan ligeledes tid på at tilegne sig ny viden via deltagelse ved konferencer, foredrag, clinics samt sparring med andre kyndige hestefolk i erfa-grupper mv. Når tiden tillader det, bliver der også læst en del heste litteratur, især med fordybelse i træningsfysiologi og biomekanik samt studier om hestens mentale evner.

Susan har en lang, international karriere som springrytter bag sig, med en imponerende placering som nr. 76 på Verdensranglistens Top 100 som ét af mange, fornemme resultater. Siden 1996 har Susan drevet professionelle salgs- og træningsstalde, både i eget regi og som "Head Trainer" i en privat stævne- og salgsstald i Colorado, USA.

Samtlige placeringer i S-klasser har Susan opnået på heste, som hun selv har redet op helt fra bunden!

Yderligere egne sportslige erfaringer:

- Bedste placering som nr. 76 på Verdensranglisten
- Reddet Grand Prix´ og Nations Cups i 14 lande
- Deltaget 5 gange for Dansk Varmblod ved VM på Zangersheide
- 11 Top 5 placeringer ved Danske og Nordiske Mesterskaber
- Deltaget i 9 World Cups. Placeret 6 gange
- I finalen ved Em for YR 1997
- Deltagelse ved EM for Seniorer i Hickstead 1998
- Reserve til OL i Sydney 2000
- Fremmedrytter dommer ved Svensk Varmblods unghestefinale i springning
- Vinder af Championatslisten i spring
- Placeringer ved Egnethedstester og ungheste championater

 "Heste har været en del af min sjæl ALTID og jeg brænder for at dele min viden og forståelsen for hesten med så mange som overhovedet muligt. Jeg elsker at se når ryttere og deres heste "finder melodien" og er fascineret af hvor modtagelige hestene er for vores påvirkninger. I både den ene og anden retning. Jeg synes det er utroligt hvordan vi kan hjælpe hestene til at synes, at det er rart at være en del af vores verden og følge med os gennem træningen.

Jeg elsker den forandring der sker, når heste der er blevet opfattet som vanskelige/problematiske osv bliver forstået og får træningen tilpasset deres preferencer. Så bliver de bløde og arbejdsvillige og frustrationer, spændinger og modstand opløses..

Min egen rejse mod en større forståelse af hesten, har været lang og fortsætter livet ud. .

Jo mere jeg lærer, desto mere ved jeg at jeg mangler at lære!

Det jeg bl.a. har lært, er at der ALTID er en årsag når hestene udviser en bestemt adfærd. Først når vi finder den årsag, kan vi også designe en holdbar løsning, der hjælper hestene videre. Jeg har redet mange såkaldte "hysteriske hopper" i min konkurrence tid, fordi det var den slags heste andre ikke "gad bøvle med" som jeg havde økonomi til. Det lærte mig en masse om indføling og skabte nogle intuitive løsninger, som jeg med den større teoretiske viden jeg har i dag, kan gennemskue effekten og værdien af.

Mit møde med Dr.Andrew McLean åbnede en helt ny verden af viden og baggrundsteori for praktiske løsninger. Jeg har altid haft et stort behov for at vide "hvorfor" (hvilket har drevet enkelte undervisere til vanvid) og det behov fik jeg så rigeligt dækket hos Andrew. Samtidigt følte jeg mig kastet ud i et stort sort hul, fordi alle de nye informationer gav ufatteligt god mening, men samtidigt stillede utroligt mange og store spørgsmålstegn ved det jeg altid havde gjort og mine faste vaner og træningsmønstre.

Jeg brugte en lang periode på at sortere i alle de nye informationer og hitte rede i hvilke redskaber fra min "gamle værktøjskasse" der stadig kunne bruges, hvilke der skulle modificeres og hvad der skulle smides helt ud.

Det blev mit møde med Amanda Barton, der gav mig den manglende brik til mit puslespil, da jeg forstod hendes principper omkring "lightness vs softness". Sidenhen har jeg arbejdet mere og mere målrettet mod softness hos hesten i alle situationer. Jeg ser hesten som en ligeværdig samarbejdspartner og jeg respekterer at der kan være dage eller situationer hvor dens motivation ikke matcher min og jeg derfor må justere på træningen for at hesten også stadig finder behag i at være med."

Læs meget mere under træningsfilosofi og se et interview med Susan HER

 

 



Share

Seneste Nyt

Vil du være testrytter til midtvejseksamen på Vilhemsborg?

Har du lyst til at være testrytter til midtvejseksamen på Vilhelmsborg søndag d. 30. september 2018?

Vores testryttere er en stor og vigtigt del af eksamen og vi lover dig en spændende og lærerig dag. At være testrytter, og få undervisning af en af aspiranterne, foran vores censorer, giver en god mulighed for at få ny inspiration og "snuse lidt" til vores træningsprincipper. Alle står på tæer for at give dig en inspirerende dag og du er velkommen til at tage en ven med.

Read more...

fb Følg Blue Berry Hill på Facebook

Kursus

3 dags træningslejr 2-4.marts 2018

Helt unik mulighed for 3 dages intensiv træning for dig og din hest her på BBH

I løbet af disse 3 dage, får du undervisning med din hest 2 x dagligt.
Både enelektioner og lektioner hvor I rider to sammen.

Hver ekvipages lektioner tilrettelægges individuelt og vi arbejder både fra jorden og i sadlen.

Lektionerne med hestene bindes sammen af kortere teorioplæg og vi kommer hele vejen rundt om både hestens læring, hestens krop, rytterens krop og din egen tilstand i træningen.

Der er mulighed for at få en opstillingslektion i longe, hvor du får mulighed for at fokusere 100 % på din egen krop.

Vi kan arbejde med alle elementer af god træning inkl jordarbejde, indlæring af sidebevægelser fra jorden/i sadlen, longering, bomarbejde fra jorden/i sadlen, gangartsforbedring, tilvænning, og så selvfølgelig grundridning, dressur og springning.

Du sætter rammerne og vi skræddersyer lektionerne til dig og hestens behov.

Dette er en fantastisk mulighed for at komme i dybden med de udfordringer du oplever i træningen, fordi vi har så mange lektioner tæt op ad hinanden. Hver lektion bygger videre på den forrige og derfor kan vi flytte hestene virkelig langt og fylde dig op med mange mange redskaber til at videreføre træningen.

Den samlede sum af læring overstiger langt, det indhold der er i dine egne lektioner, fordi du har muligheden for at følge med i de andres lektioner og der vil være mulighed for analyseopgaver, af balndt andet hestens bevægelse, når de andre rider/træner.
Det er virkelig sjældent at vi har åbne kurser af denne art så grib chancen nu og send os en tilmelding, med en beskrivelse af dine behov og ønskertiltræningen, på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

PRAKTISKE INFORMATIONER

- Vi arbejder fra kl. 08.00 - 17.00 både fredag og lørdag,- og fra kl. 08.00 - 16.00 om søndagen, hvor vi har en grundig afrunding og målsætning for den fremtidige træning.
- Kurset afholdes her på BBH, Haugevej 13, 8620 i Kjellerup. Fredag - søndag 2. 4 marts. Mulighed for ankomst torsdag aften.
- Undervisningen varetages af Susan Kjærgård suppleret af en gæsteunderviser til opstillingslektioner- Der er mulighed for at overnatte på BBH i fælles sovesal under hele kurset med bad og toilet i stalden
- Der er boks og mulighed for fold for alle deltagere
- Deltagerne medbringer selv forplejning. Der er et køleskab og elkoger til rådighed

Prisen for hele kurset,
inkl boks, overnatning, materialer og lektioner 3.750 kr inkl. moms.

Der er kun plads til 8 deltagere og tilmelding er "først til mølle" :-)
Tilmelding på mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Nyeste artikel

Sådan lærer hesten,- Forstærkning og straf

Adfærd opfører sig ligesom os mennesker. Den fortsætter kun sin opførsel hvis den "får noget ud af det".. Når en adfærd bliver forstærket, altså belønnet, vil den vokse. Hvis den ikke bliver forstærket, eller den endda bliver straffet, vil den mindskes. Det er værd at vide, når du arbejder med din hest, så du kan tilrettelægge træningen efter at forstærke den ønskede adfærd. Denne artikel fokuserer på hvordan forstærkning og straf fungerer og uddyber forskellene på det der kaldes positiv og negativ hhv forstærkning og straf.

Read more...