Træningslejre
Så er der åbnet for tilmeldinger til vores populære træningslejr 2017.
Der afholdes kun én lejr og i år har vi åbnet for nye deltagere, for første gang i et par år.
Vores sommerlejr er en populær og eksklusiv træningslejr og intensive dage med træning, teori, undervisning og rideglæde. Her kan du lære en masse, om heste og dig selv, samtidigt med at du nyder socialt samvær med ligesindede.
- Jordarbejde
- Dressur
- Spring
- Med og uden udstyr
- Enelektioner
- Longering
- Heste agility
- Tur med hestene
- Løsspringning
- Rytter yoga
- Arbejdsmapper
- Teori
- Underholdning
- RIDEGLÆDE
Alt sammen en del af træningslejr hos BBH.
Dato for træningslejren i 2017 er:
Uge 30
- seniorlejr
søndag 23. juli - fredag 28. juli - fortrinsvist for ryttere over 18 år.
Ankomst søndag mellem kl 12.00 – 13.00
Afrejse fredag mellem kl 15.00 - 16.00
På træningslejren vil der både være praktisk arbejde med hestene, interessante teoriforedrag og spændende øvelser uden hest.
Der kommer inspirerende gæsteindlæg og du får muligheden får at eksperimentere, afprøve og måske udvide din komfortzone i et trygt og varmt miljø, hvor der er plads til alle :-)
Hos Blue Berry Hill handler det ikke om hvor meget DU kan eller hvor meget din HEST kan, men om hvad I kan SAMMEN.
Derfor tager undervisningen udgangspunkt i den enkelte ekvipages standpunkt og fremtidsønsker og udover din egen undervisning vil du kunne opleve underbyggende teori og praktiske øvelser, inspirerende gæsteindlæg, foredrag, små teoriopgaver og et fantastisk sammenhold på tværs af disciplin, hesterace og foretrukne udstyr.
Indkvartering foregår indendørs i fælles soverum i nye køjesenge. Deltagerne medbringer egne dyner, betræk o.l.
Bad og toilet forefindes naturligvis.
- Bespisning med bl.a. hjemmebagte boller til morgenmad og lækre råvarer til frokost og aftensmad er incl. i prisen. Der vil være serveringer af kage, frisk frugt og is i løbet af dagen. Slik, sodavand etc. medbringes af den enkelte eller købes ved den lokale købmand.
- Der er mulighed for boks eller døgnfold. Boks reserveres på forhånd. Alle heste har mulighed for at komme på fold i løbet af dagen. Foldtid for de heste, som ikke går på døgnfold, fordeles i turnusordning deltagerne imellem. Deltagerne medbringer selv foder til hestene. Hø kan forudbestilles og leveres hos BBH inden ankomst, såfremt dette ønskes. Priser kan oplyses ved henvendelse. Alt udstyr til hestene medbringes af deltagerne.
- Max 14 deltagere pr træningslejr.
- Pris DKK 5.500,00 incl. moms.
- Det er muligt at dele dit gebyr op i 3 nemme rater á 2.000 kr. pr. rate.
Første rate indbetales når du reserverer din plads. Anden rate indbetales inden 1. marts 2016 mens tredje og sidste rate indbetales senest 1. juni 2016
Vi glæder os til en spændende uge med hesteinteresserede mennesker. Tilmelding foregår efter ”først til mølle princippet”. Tilmelding sker ved at sende en mail til: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Tilmelding er bindende. Ved framelding inden 1. maj 2017 refunderes det fulde kursusgebyr. Ved framelding inden 1. juni 2017 refunderes 50% af kursusgebyret. Ved framelding efter 1. juni 2017 refunderes kursusgebyret ikke men vi er gerne behjælpelig med at finde en der kan overtage din plads eller fylde op fra ventelisten.
Hvad siger deltagerne selv:
At komme på Blue Berry Hill giver ro i sindet og mulighed for at øge fokus og lære nye spændende ting om heste og mennesker. - Ann
Tusind tak for endnu en helt fantastisk lærerig og inspirerende træningsuge. Dejligt med masser af fokus både på hest og rytter, samt læring omkring vigtigheden af at samhørigheden med hesten fungerer tip top, hver gang. - Karina
Det var mega sjovt. Undervisningen var god + maden var god og så var der nogle helt utroligt søde piger!
- Frederikke
Kombinationen af teori, den praktiske træning og de bløde aspekter som mentalt fokus og rideglæde har gjort denne uge til en helt unik og meget lærerig oplevelse. - Mette
At være på sommertræningslejr er en fantastisk mulighed for at bruge en uge på intensiv træning, lære en masse og nørde hest, biomekanik, læringsteori og mange andre spændende ting med en hel flok ligesindede! - Nina