Print 

Paulo Sergio Perdagio kommer igen til Danmark d. 19-20 september og holder et 2 dages kursus i klassisk Portugisisk dressur.

Paulo arbejder på på PSEA - Portuguese school of equestrian art. På skolen i Portugal er han især kendt for sit samlende arbejde med hestene i lange liner og deltager ofte i opvisninger med Lusitanoerne.

Med sin baggrund i den klassiske dressur har han fokus på det løsgørende og samlende sideførende arbejde, som fører til større bæring og på sigt en korrekt sat piaff.

Hans arbejde er en kontinuerlig vekslen mellem bøjning, sideførende arbejde og ligeudretning og ingen lektioner er ens, men hele tiden skiftende for at passe til den enkelte hest. Der veksles mellem høj form, lang form, mellem for, op i tempo, ned i tempo, rundt, langside, henover midten, kontragalop, slangegange, versader, traversader og en masse små pauser, hvor hesten får fred og helt lange tøjler.

Udover at være en fantastisk rytter og hestetræner, er han begavet med et stort formidlingstalent, som gør at undervisningen let forståelig og meningsfyldt.

Han arbejder med heste på alle uddannelsesniveauer og har de sidste gange har har været her, bla. lært en ung hest at galoppere for første gang og en lidt ældre hest lærte at piaffere for første gang. Der er altså plads til alle heste og ryttere, på alle niveauer, på dette kursus.

Praktiske informationer.

Begge dage starter kl. 09.00 og rytterne undervises i enkeltlektioner af 45 minutters varighed.

Prisen for at deltage i kurset med hest er 2600 kr. Det er muligt at dele en plads med en anden, så I enten rider 2 i samme lektion, eller den ene rider lørdag og den anden rider søndag.

Hvis du ønsker en boks til din hest, koster det 150 per dag og boksen skal afleveres rengjort.

Du kan også deltage som teorideltager, uden hest. Prisen for en dag som teorideltager er 300 kr. og samlet for begge dage 500 kr.

Blue Berry Hill
Haugevej 13
8620 Kjellerup

Tilmelding sker på mailadresse This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. . Tilmeldingen skal indeholde følgende oplysninger om navn og adresse. Om du ønsker boks ( 1 eller 2 dage ).

"Paulo Sergio Perdigao er en fantastisk engageret underviser med en stor indføling for hestene. Han mestrer en god balance hvor der forlanges noget af hestene på en venlig og retfærdig facon, med mange pauser og ros.

Han aflæser hurtigt hver enkelt ekvipage og dennes behov og tilrettelægger træningen derefter.

Kurset er for dig der gerne vil have en lydhør og villig hest, der arbejde for lette hjælpere og responderer på sædet. Paulo Sergio er ligeså passioneret om at skabe god grundridning og indfølende ryttere, som detalje arbejdet med højere samling, piaff og passage.. Hans løsgørende skrditarbejde er meget effektivt og afspændende for hestene."


Vi glæder os til kurset, som sidst var helt igennem fantastisk.

Paulo

Details: | Hits: 5569