User Rating: 5 / 5

Star activeStar activeStar activeStar activeStar active
 

 

Noget af det mange ryttere frygter allermest, er at blive smidt af deres hest. At miste kontrollen og blive kastet gennem luften og lande i græsset. Hesten kan komme til skade, hvis den efterfølgende løber løbsk rundt og vi kan selv få skader både på den fysiske krop og ofte også mentalt. Vi bliver bange for at ride den næste gang.
Men hvad er det ofte der sker når hesten kaster rytteren af og kan det undgås?

Hesten er et byttedyr og et flugtdyr. Den er udviklet gennem et liv på stepperne, hvor dens overlevelse afhang af dens evne til at opfatte farer, flygte hurtigt og kæmpe, hvis den blev indhentet. Disse instinkter ligger dybt i hesten og det er dem vi skal tage hensyn til når vi arbejder med især helt unge heste, der endnu ikke har lært ”livets spilleregler”. Det er meget unaturligt for en hest, at have et menneske på ryggen. I naturen ville et andet dyr på ryggen af den, betyde at den skulle dø og derfor er instinktet at slippe af med dyret, gennem buk og sparke manøvrer.

Ligeledes med sadel og en gjord, der strammer omkring hestens mave. Hestens naturlige instinkt vil være at forsøge at sprælle sig fri for pres, i håbet om overlevelse. I tilfælde hvor hestens stressniveau øges, bliver den mindre modtagelig for vores kommandoer og tilsvarende mere motiveret for at følge sine instinkter og så øges risikoen for at vi kan blive kastet af. Vi skal altså lære at kontrollere hestens naturlige instinkter.

Hvad kan vi gøre?

Et af de absolut bedste pejlemærker for om hestens stressniveau er højt eller lavt, er hestens vejrtrækning. Ligesom os mennesker, så holder hesten vejret, når den er anspændt og efterfølgende vil man kunne opleve den sukke og pruste, når spændingen aftager. Når man træner heste og især ved tilridning af unge heste, gælder det om at vænne hesten til at være i lavt alarmberedskab og f.eks ikke gå videre med nye øvelser, før hesten har sukket og prustet og trækker vejret roligt.
Sæt dig aldrig op på en hest, der holder vejret!

Fordi heste er så følsomme for helt små påvirkninger, kan vi hjælpe dem til en bedre vejrtrækning, ved selv at holde fokus på vores vejrtrækning. Hvis vi holder vejret, gør hesten det i mange tilfælde også og vi kan påvirke hesten gennem selv at tage lange, bløde dybe indåndinger, der signalerer ro og ingen fare. Rigtig mange mennesker er dårlige til at trække vejret og vi laver derfor en del vejrtrækningsøvelser på vores kurser.

Nøjagtigt som for mennesker, så er det stressende for heste hvis der er noget de ikke forstår. Forvirring omkring de almindelige grundlæggende basissignaler er noget af det, der hyppigst forårsager øget alarmberedskab hos heste. Vi skal tænke på, at vi bruger fysiske påvirkninger, såsom træk i tøjler og klem med schenkler til at kommunikere til hesten. Disse signaler er potentielt ubehagelige for hesten, og hvis den ikke har en god forståelse for hvordan den skal respondere på disse pres, kan den risikere at rytteren øger presset, der så skifter fra ubehag til smerte. For kraftige hjælpere kan udløse for kraftige reaktioner hos hesten og derfor er det vigtigt at hesten trænes til en god forståelse for helt lette signaler. Hvis en hest er i øget alarmberedskab, grundet forvirring omkring rytterens signaler, så vil den også være mere potentiel til at blive forskrækket over en pludselig lyd eller bevægelse, der kan udløse dens instinktive flugtreaktion.

Vær grundig

Hvis du hele tiden bruger god tid på hvert niveau og lytter til de informationer hesten giver undervejs, så arbejder du med en langt lavere risiko for at hestene lader deres instinkt tage over. Heste er ekstremt godmodige og trænbare dyr, så længe vi giver os tid til at udvikle deres forståelse og tryghed. Hav fokus på dig selv og din vejrtrækning og sørg for at få trænet en god solid forståelse for basis signaler, så kan du gøre træning, håndtering og ridning til en leg, for både dig og din hest.

Share

Seneste Nyt

Tidl. Professor Jan Ladewig, ny censor hos BBH

I forbindelse med den kommende eksamen for aspiranterne på hold 9 på BBH Basisinstruktøruddannelsen, som afholdes på Vilhelmsborg i slutningen af marts, er der kommet ny censor i "Adfærd og Læringsteori".
Ny censor er intet mindre end den tidligere professor ved Landbohøjskolen, Jan Ladewig.

Read more...

fb Følg Blue Berry Hill på Facebook

Kursus

3 dags træningslejr 2-4.marts 2018

Helt unik mulighed for 3 dages intensiv træning for dig og din hest her på BBH

I løbet af disse 3 dage, får du undervisning med din hest 2 x dagligt.
Både enelektioner og lektioner hvor I rider to sammen.

Hver ekvipages lektioner tilrettelægges individuelt og vi arbejder både fra jorden og i sadlen.

Lektionerne med hestene bindes sammen af kortere teorioplæg og vi kommer hele vejen rundt om både hestens læring, hestens krop, rytterens krop og din egen tilstand i træningen.

Der er mulighed for at få en opstillingslektion i longe, hvor du får mulighed for at fokusere 100 % på din egen krop.

Vi kan arbejde med alle elementer af god træning inkl jordarbejde, indlæring af sidebevægelser fra jorden/i sadlen, longering, bomarbejde fra jorden/i sadlen, gangartsforbedring, tilvænning, og så selvfølgelig grundridning, dressur og springning.

Du sætter rammerne og vi skræddersyer lektionerne til dig og hestens behov.

Dette er en fantastisk mulighed for at komme i dybden med de udfordringer du oplever i træningen, fordi vi har så mange lektioner tæt op ad hinanden. Hver lektion bygger videre på den forrige og derfor kan vi flytte hestene virkelig langt og fylde dig op med mange mange redskaber til at videreføre træningen.

Den samlede sum af læring overstiger langt, det indhold der er i dine egne lektioner, fordi du har muligheden for at følge med i de andres lektioner og der vil være mulighed for analyseopgaver, af balndt andet hestens bevægelse, når de andre rider/træner.
Det er virkelig sjældent at vi har åbne kurser af denne art så grib chancen nu og send os en tilmelding, med en beskrivelse af dine behov og ønskertiltræningen, på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

PRAKTISKE INFORMATIONER

- Vi arbejder fra kl. 08.00 - 17.00 både fredag og lørdag,- og fra kl. 08.00 - 16.00 om søndagen, hvor vi har en grundig afrunding og målsætning for den fremtidige træning.
- Kurset afholdes her på BBH, Haugevej 13, 8620 i Kjellerup. Fredag - søndag 2. 4 marts. Mulighed for ankomst torsdag aften.
- Undervisningen varetages af Susan Kjærgård suppleret af en gæsteunderviser til opstillingslektioner- Der er mulighed for at overnatte på BBH i fælles sovesal under hele kurset med bad og toilet i stalden
- Der er boks og mulighed for fold for alle deltagere
- Deltagerne medbringer selv forplejning. Der er et køleskab og elkoger til rådighed

Prisen for hele kurset,
inkl boks, overnatning, materialer og lektioner 3.750 kr inkl. moms.

Der er kun plads til 8 deltagere og tilmelding er "først til mølle" :-)
Tilmelding på mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Nyeste artikel

Sådan lærer hesten,- Forstærkning og straf

Adfærd opfører sig ligesom os mennesker. Den fortsætter kun sin opførsel hvis den "får noget ud af det".. Når en adfærd bliver forstærket, altså belønnet, vil den vokse. Hvis den ikke bliver forstærket, eller den endda bliver straffet, vil den mindskes. Det er værd at vide, når du arbejder med din hest, så du kan tilrettelægge træningen efter at forstærke den ønskede adfærd. Denne artikel fokuserer på hvordan forstærkning og straf fungerer og uddyber forskellene på det der kaldes positiv og negativ hhv forstærkning og straf.

Read more...