User Rating: 4 / 5

Star activeStar activeStar activeStar activeStar inactive
 

Du skal i gang med dagens ridning og din hest føles stiv og tung på tøjlen… Derfor starter du med at bøje den godt af til begge sider.. Måske er den lidt mere stiv til den ene side, så der bøjer du den ekstra af og du arbejder helt sikkert også en masse med dit indvendige ben, mens du tager igennem på indvendige tøjle, for at få hesten til at ”give slip”… Højst sandsynligt, så bruger du den første del af alle dine rideture på denne rutine.. Måske suppleret med lidt besværligheder med, at hesten skyder skulderen ind eller ud af volten og hvis din hest har haft fri, så skal der ofte endnu mere arbejde til, for at få den bøjet igennem, inden den giver efter/går til biddet/bøjer nakken etc.

Hvis du genkender noget af dette billede, så læs endelig med her…

Når vi rider og påvirker vores hest til at indtage bestemte positioner og bevæge sin krop med vores vægt fordelt ovenpå dens ryg, er det vigtigt at vi tænker på at hele hestens krop skal ”hænge sammen” som en samlet enhed.. For mig betyder udtrykket at ”hesten hænger sammen”, at hele dens rygsøjle, fra den første nakkehvirvel, ned gennem halsen, brystkassen, ryggen, lænden og ud til halehvirvlerne er forbundet på en naturlig og ubrudt linje. Hestens rygmarv løber inde i alle hvirvlerne og stikker nerveforbindelser ud mellem hver hvirvel, så hvis rækken af hvirvler bliver brudt, svarer det til at have en vandslange med et for skarpt knæk. Så kan vandet ikke løbe frit fra den ene ende til den anden og ligesådan er det med hestens rygsøjle. Der må ikke være knæk på linjen, hvis beskederne til hestens muskler skal kunne komme uhindret ud til alle områder af kroppen og der skal være fri passage for at energien kan flyde frit fra den ene ende af hesten til den anden gennem hele hestens krop.

rygmarvskanal enkelt

Billede af en halshvirvel med tydelig view til rygmarvskanalen

rygmarvskanal

Flere halshvirvler på ubrudt række, så man kan se rygmarvskanalen hele vejen igennem.

 

LEGETØJSBILER OG BRIO TOG

Når jeg holder foredrag og workshops, sammenligner jeg gerne hestens hvirvelsøjle med denne række af magnetbiler.. (Du kender måske også konceptet fra en Brio togbane.)Hvis rækken er lige, kan jeg let køre bilerne frem og tilbage og hvis jeg former en blød bue, hvor alle bilerne har samme vinkel, kan jeg også let og flydende køre dem frem og tilbage.. Problemet med flowet, opstår i det sekund, jeg får vinklet rækken for meget, for så vil bilerne glide ud til siden og flowet gå i stå, når jeg skubber på den bagerste bil og forsøger at sende rækken i bevægelse.

biler på linje biler på bue

Billedtekst. Når linjen er ubrudt, uanset om det er på lige linje eller en blød bue, kan jeg skubbe på den bagerste bil og hele rækken kører fremad

biler med knæk biler med kompensation

Billedtekst: Når der er for stort "knæk" på linjen, kan jeg ikke længere køre hele rækken af biler, ved at skubbe på den bagerste. Energien vil ryge ud til venstre, lige foran knækket ( se pilen) nøjagtigt, somnår hesten falder ud gennemudvendige skulder, hvis du driver på den, når den ikke er lige gennem kroppen.
Det næste billede illustrerer hvordan hesten ofte kompenserer længere nede i kroppen, og f.eks vil skyde bagparten ud af volten, hvis forenden trækkes for langt ind.

Det er PRÆCIS dette der sker inde i hestens krop, når halsen bøjes for meget i forhold til resten af hestens krop. Hesten har 7 halshvirvler og den sidste af dem, altså nr. 7 kobler sammen med den første af brysthvirvlerne, som hesten har 18 af. (Brysthvirvlerne er alle dem, der har ribben og de tæller både de forreste, der danner lansemærket og dem der ligger i sadellejet, som vi i daglig tale ofte refererer til som ”ryghvirvlerne” og fortsætter hele vejen ned til lændehvirvlerne).

Når hesten overbøjer i halsen, så brydes forbindelsen mellem nr. 7 og nr. 1,- altså får vi et ”knæk på slangen” lige i overgangen fra halsen ind til hestens brystkasse.. Denne "afkobling", påvirker både flowet gennem hele hesten og  selvfølgelig også effekten i hestens brystkasseophæng. Hestens affjedring i brystkassen og dens evne til at løfte brystkassen, er alfa og omega for at hesten kan få mulighed for at træde bagbenene længere ind under sig. Hvis hesten starter træningen med at ”brække forbindelsen af” mellem halsen og brystkassen, så skaber det spænding, skævheder og i mange tilfælde kompensationer i hestens brystkasse og det modvirker direkte målsætningen om, at flytte vægten fra hestens forpart til bagpart gennem træningen.

FORPARTENS KONSTRUKTION

Inden vi kommer til, hvorfor det kan føles godt i hånden hos rytteren når hesten overbøjer, så skal vi se nærmere på konstruktionen af hestens forpart. Hos mennesker er det en knogle, kravebenet, der forbinder brystben og skulderblad. Denne knogle findes ikke hos hesten. Hestens krop hænger mellem de to skulderblade og holdes på plads af muskler og bindevæv, der tilsammen danner det, der kaldes thoraxslyngen (eller brystslyngen).

Thoraxslyngen fungerer nærmest som en hængekøje for hele hestens forpart/brystkasse og det er her hesten affjedrer forpartens nedslag i trav og galop (hvis muskulaturen er afspændt og sund) og det er aktiviteten i thoraxslyngen, der afgør om forparten/brystkassen er hævet eller sænket. Hvis hesten er roteret i brystkassen mod den ene side, er skæv i skuldrene, går skævt på forbenene, er meget snæver i bringen eller bøjer halsen for meget af, skaber det ubalance i thorax slyngen og gør det svært for hesten at få løftet forparten. I praksis oplever jeg, at langt størstedelen af de skævheder hesten viser ned igennem kroppen, udspringer af kompensationer fra forparten, fordi halsen og de forreste brysthvirvler i thoraxslyngen ikke er på linje med hinanden. Forpartsbalancen er et utroligt vigtigt, men ofte overset område. Hvis hesten er ubalanceret i forparten, så vil det for det første forplante sig gennem hele rygsøjlen og hestens øvrige muskulatur, men det kan også forstyrre hestens mentalt, da den bliver utryg/anspændt ved at være i ubalance og rytteren skal ofte korrigere når hesten falder enten ind eller ud af volten.

thorax equimove 2

Thoraxslyngen set bagfra, hvor hesten er "skåret af ved gjordlejet og du kigger frem mellem forbenene. Det er let at forestile sig hvordan det påvirker hele hesten, når den trækkes skæv.

thoraxophæng

Thoraxslyngen set fra siden. Den påvirker brystkassens bevægelse i både op/ned retning, frem/tilbage retning og højre/venstre retning og er således meget væsentlig for at skabe balance i hele hesten. Billeder udlånt fra Equimove.

NÅR HESTEN BLIVER TUNG PÅ TØJLEN

Halsen er hestens balancestang og derfor vil ubalancer, ofte give sig udslag i udsving med halsen, når hesten forsøger at genetablere sin balance. Det er en hyppig årsag til at hesten slår fra.
Derfor anbefaler jeg altid, at træningen har fokus på at etablere en stærk selvbalance og symmetri i hestens krop, fremfor at placere/bøje halsen først. Fordi halsens aktivitet er ”bare” et udtryk for det der sker inde i resten af hestens krop. Så når du rider på en hest og den føles stiv/tung på den ene tøjle, så er det højst sandsynligt fordi hesten ikke arbejder i balance ned gennem kroppen. Den har måske roteret sin brystkasse, skubbet en skulder ind eller ud, går på flere spor, skyder bagparten og tager ikke vægten på indvendige bagben. Når hesten kommer i balance og tager vægten på indvendige bagben og balancerer sin krop, vil den blive let i tøjlen igen og rytterens opgave er derfor at lade hånden blive i en blød neutral kontakt til biddet og så ride hestens krop i balance. At bøje halsen af på en hest i ubalance, er som at tisse i bukserne på en iskold vinterdag.

Hvis rytteren med sine anholdninger trækker hestens hals ind til indvendige side, altså bøjer godt af) så vil hesten, efter noget tid finde ud af at den kan få fred i munden ved at dreje halsen og vupti, det føles lettere i rytterens hånd. MEN og det er et kæmpestort men… Det er kun i rytterens hånd, at hesten føles blødere! Hesten "slipper biddet" mere som en adfærd, der frigør den for pres, end som en fysisk respons på at stabilisere sin krop. Hesten bliver nødt til at modspænde og kompensere andre steder i sin krop, når forbindelsen mellem halsen og brystkassen bliver brudt, ved overbøjningen og derfor vil man som ryttere blive ved med at opleve 1) at der stort set altid er behov for at bøje hesten af, for at få den til at føles blød for rytterens hånd og 2) at alle kompensationsmønstrene som skyde skulder, slå fra i overgange, ved volteskift og sidebevægelser, være forskellig på volterne og meget meget mere bliver ved med at dukke op..

Hesten skal naturligvis smiddiggøres til siderne, men halsen bør aldrig bøjes mere end resten af kroppen i bevægelse, hvis du gerne vil bevare et ubrudt flow gennem hesten, en ensartet og let kontakt på tøjlerne og et sundt bevægemønster. Hvis du føler hesten har brug for yderligere smidiggørelse, anbefaler jeg rolige strækkeøvelser på staldgangen, ligesom du ville lave dine egne strækkeøvelser langsomt, blidt og i stilstand. Efterhånden som din hest bliver stærkere og mere smidig i træningen kan du lave mindre og mindre volter, der fordrer mere bøjning og stadig bevare forbindelsen fra mulespids til hale. Også 8-taller, slangegange, slalombuer, overtrædninger, kontrastillinger osv er gavnlige for at smiddiggøre heste, så længe det ikke er hestens hovede, der trækkes fra side til side, afkoblet fra resten af kroppen, men en længdebøjning gennem hele hestens krop.

Jeg er meget taknemmelig for at jeg har fået lov at bruge disse billeder, af en rytter jeg hjælper og som har en hest, der har tendens til at miste forbindelsen mellem halsen og brystkassen især på højre volte.. Rytteren arbejder meget målrettet på at ”dressere” sin højre hånd til at være stille, når hesten bliver tung og lade hele hestens krop komme på en ubrudt linje, så det højre bagben kan komme ind og arbejde og herefter bliver hele hesten blød og forbundet og rytteren får følelesen af at kunne mærke hestens bagben i tøjlekontakten.

Skæv hest trav

Billede 1: Hesten bøjer for meget i halsen i forhold til kroppen og "knækker af" lige foran skulderbladet. ( I den hvide cirkel kan man se hvordan halsen bliver hul på indvendige side). Mulen er på vej mod højre indvendige side, mens benene og hestens tyngdepunkt er på vej mod venstre udvendige side og mulen er ikke på linje med hestens brystben.

 

skæv hest trav mellem

Billede 2: Hesten begynder at rette mere ind. Halsen er mere rettet ud og også hesten udtryk begynder at blive blødere. Man kan dog stadig ane tendensen til at mulen er på vej mod indvendige højre side, mens benene og tyngdepunktet stadig er på vej mod udvendige venstre. Det ses tydeligt hvordan hesten placerer sit indvendige højre bagben til venstre for indvendige forben i stedet for at træde lige op under sig og tage mere vægt. Men med den bedre forbindelse imellem halsen og brystkassen, kommer muligheden for at hesten kan blive lige gennem hele kroppen.

 

skæv hest trav lige

Billede 3: Gennem en lille kontrastilling, har hesten nu fået rettet hele hvirvelsøjlen ud og der er ingen "knæk på vandslangen". Energien kan flyde frit gennem hele hesten og det ses hvordan hestens indvendige højre bagben, nu kommer på linje med forbenet.. Man kan også se hvordan den nu "fylder ud" i musklerne lige foran skulderbladet på indvendige side :-)
For denne hest er det stadig skrøbeligt, så i træningen gælder det om at runde/bøje, meget meget lidt på højre volte, så hesten ikke går tilbage til det gamle mønster med at dreje halsen.. Til gengæld har den brug for at runde sig i ribbenene på højre side ( man kan liiige fornemme hvordan den buler en anelse mod rytterens schenkel, grundet kontrastillingen) men det er vigtigt, at det bliver rytterens indvendige schenkel, der skaber den runding på midten af hesten og ikke rytterens hånd, der trækker halsen ind.

Når dét sker, så er det ikke bare rytterens hånd, men hele rytterens krop, der kan mærke blødheden og fremfor alt, så er det HESTENS krop, der bliver glad.

 

Læs også: Derfor bliver din hest stiv

 

 

 

Share

Seneste Nyt

Vil du være testrytter til midtvejseksamen på Vilhemsborg?

Har du lyst til at være testrytter til midtvejseksamen på Vilhelmsborg søndag d. 30. september 2018?

Vores testryttere er en stor og vigtigt del af eksamen og vi lover dig en spændende og lærerig dag. At være testrytter, og få undervisning af en af aspiranterne, foran vores censorer, giver en god mulighed for at få ny inspiration og "snuse lidt" til vores træningsprincipper. Alle står på tæer for at give dig en inspirerende dag og du er velkommen til at tage en ven med.

Read more...

fb Følg Blue Berry Hill på Facebook

Kursus

3 dags træningslejr 2-4.marts 2018

Helt unik mulighed for 3 dages intensiv træning for dig og din hest her på BBH

I løbet af disse 3 dage, får du undervisning med din hest 2 x dagligt.
Både enelektioner og lektioner hvor I rider to sammen.

Hver ekvipages lektioner tilrettelægges individuelt og vi arbejder både fra jorden og i sadlen.

Lektionerne med hestene bindes sammen af kortere teorioplæg og vi kommer hele vejen rundt om både hestens læring, hestens krop, rytterens krop og din egen tilstand i træningen.

Der er mulighed for at få en opstillingslektion i longe, hvor du får mulighed for at fokusere 100 % på din egen krop.

Vi kan arbejde med alle elementer af god træning inkl jordarbejde, indlæring af sidebevægelser fra jorden/i sadlen, longering, bomarbejde fra jorden/i sadlen, gangartsforbedring, tilvænning, og så selvfølgelig grundridning, dressur og springning.

Du sætter rammerne og vi skræddersyer lektionerne til dig og hestens behov.

Dette er en fantastisk mulighed for at komme i dybden med de udfordringer du oplever i træningen, fordi vi har så mange lektioner tæt op ad hinanden. Hver lektion bygger videre på den forrige og derfor kan vi flytte hestene virkelig langt og fylde dig op med mange mange redskaber til at videreføre træningen.

Den samlede sum af læring overstiger langt, det indhold der er i dine egne lektioner, fordi du har muligheden for at følge med i de andres lektioner og der vil være mulighed for analyseopgaver, af balndt andet hestens bevægelse, når de andre rider/træner.
Det er virkelig sjældent at vi har åbne kurser af denne art så grib chancen nu og send os en tilmelding, med en beskrivelse af dine behov og ønskertiltræningen, på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

PRAKTISKE INFORMATIONER

- Vi arbejder fra kl. 08.00 - 17.00 både fredag og lørdag,- og fra kl. 08.00 - 16.00 om søndagen, hvor vi har en grundig afrunding og målsætning for den fremtidige træning.
- Kurset afholdes her på BBH, Haugevej 13, 8620 i Kjellerup. Fredag - søndag 2. 4 marts. Mulighed for ankomst torsdag aften.
- Undervisningen varetages af Susan Kjærgård suppleret af en gæsteunderviser til opstillingslektioner- Der er mulighed for at overnatte på BBH i fælles sovesal under hele kurset med bad og toilet i stalden
- Der er boks og mulighed for fold for alle deltagere
- Deltagerne medbringer selv forplejning. Der er et køleskab og elkoger til rådighed

Prisen for hele kurset,
inkl boks, overnatning, materialer og lektioner 3.750 kr inkl. moms.

Der er kun plads til 8 deltagere og tilmelding er "først til mølle" :-)
Tilmelding på mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Nyeste artikel

Sådan lærer hesten,- Forstærkning og straf

Adfærd opfører sig ligesom os mennesker. Den fortsætter kun sin opførsel hvis den "får noget ud af det".. Når en adfærd bliver forstærket, altså belønnet, vil den vokse. Hvis den ikke bliver forstærket, eller den endda bliver straffet, vil den mindskes. Det er værd at vide, når du arbejder med din hest, så du kan tilrettelægge træningen efter at forstærke den ønskede adfærd. Denne artikel fokuserer på hvordan forstærkning og straf fungerer og uddyber forskellene på det der kaldes positiv og negativ hhv forstærkning og straf.

Read more...