User Rating: 5 / 5

Star activeStar activeStar activeStar activeStar active
 

Fredag d. 26 februar, afholdt jeg workshop for de eksminerede Basisinstruktører. Vi afholder 4 opkvalificerings workshops hvert år og denne gang var emnet: Galop.

Jeg vekslede undervisningen mellem teori og praksis hele dagen igennem. I teorien gennemgik vi blandt andet den mekaniske funktion af galoppen og alle bevægelsens elementer. Hvilket ben gør hvad, hvornår og ”fejlfinding” i forhold til hvor man skal lede, hvis hesten ikke kan finde den en eller anden galop, går i krydsgalop osv.

Vi havde også 3 testheste inde i løbet af dagen, som hjalp mig med at demonstrere forskellige udfordringer og den ene af de testheste, var en 10 årig vallak, der ikke kunne komme i venstre galop. Den har i lang lang tid kun sprunget an i højre galop uanset om den var i skoven eller på en bane på højre eller venstre volte og min opgave var lære instruktørerne hvordan man kan løse den udfordring.

For at komme frem til en god løsning, er det vigtigt at lave en god analyse af hvad der er årsagen til problemet. Er det fordi hesten ikke forstår hjælperne til galop? Er det fordi rytteren bringer hesten ud af balance med sin opstilling? Er det fordi rytteren timer anspringet forkert? Er det fordi hesten fysisk ikke kan gå i den ønskede galop? Eller er det fordi hesten ikke har oplevet at det er en mulighed at bruge begge sider til galop?

Dette er de hyppigste årsager til at man ikke får hesten i den ønskede galop og derfor startede jeg med at stille rytteren en hel masse spørgsmål.

Jeg udelukkede manglende forståelse for anspring, fordi hesten springer fluks og fint an når den får hjælpen. Det er bare højre galop hver gang. Rytteren sad generelt i en fin balance, så jeg konkluderede at det ikke var hovedproblemet, men at vi kunne bruge en hendes vægtfordeling tydeligt, til at hjælpe med at finde venstregaloppen. Det samme med timingen af anspringet, og det vender jeg tilbage til lidt senere. Hesten kunne heller ikke finde venstre galoppen i longe uden rytter (eller på folden) så derfor kom jeg hele tiden tilbage til en fysisk årsag hos hesten

For at pejle sig ind på en fysisk årsag, må man gå dybere ind i selve mekanikken for galop.

Har du tænkt over hvilke ben, der har hvilken opgave når din hest galopperer?

Galoppens mekanik

Skridt og trav (og tölt) er alle symmetriske gangarter. Det vil sige, at hesten gør det samme med begge sider og alle 4 ben skal flytte sig på samme måde. Galop er den eneste gangart der er assymmetrisk, hvilket vil sige at højre og venstre side gør noget forskelligt og at benene har hver deres opgave. Anspringet starter altid på det udvendige bagben, som løfter hesten ind i galoppen. Hesten står alene på det udvendige bagben, mens de tre andre ben er løftet. Det kræver for det første noget balance, men det kræver især styrke fra det udvendige bagben. Herefter lander det indvendige bagben samtidigt med det udvendige forben og hesten har nu 3 ben i jorden. Det betyder at balancen ikke er nær så udfordret på dette tidspunkt af bevægelsen og når hesten flytter vægten henover de to ben (indvendige bagben og udvendige forben) for at lande på indvendige forben, afvikler den det udvendige bagben og fører vægten fremad. Det betyder, at afskubbet for det indvendige bagben, ikke er nær så anstrengende, som for det udvendige bagben, der skal klare både bæringen og afskubbet helt alene. Den sidste vægtbæringsfase inden svævemomentet er der hvor hesten står alene på indvendige forben, med alle tre andre ben løftet. Dette kræver igen balance og belaster indvendige forben hårdere end de andre ben. Afskubbet er ikke ligeså krævende, som for bagbenet, der skal løfte hele hesten af sted, fordi hesten ”ruller” henover det indvendige forben med momentum fra resten af bevægelsen, men vægtbelastningen er stor og. Så hvis hesten har ondt i et forben, vil den typisk gerne undgå at galoppere til den side, hvor den skal stå alene på det forben.

Herfra kommer hesten til svævemomentet, hvor den skal føre begge bagben samlet ind under sig. Det er dette moment i galoppen, der gør, at galop kan virke løsnende på hestens lændeområde og overlinje generelt og at mange ryttere oplever at deres heste traver bedre efter at have galopperet. I skridt og trav, har hestens bagben sit omdrejningspunkt i hofteleddet og den fører bagbenene frem på skift. Det vil sige når det ene ben er fremme, er det andet tilbage. Når hesten skal føre begge bagben ind under sig samtidigt, skal den vippe sit bækken ind under sig og dens omdrejningspunkt (det sted med størst udsving) ligger i det der kaldes lumbosacral leddet, som er samlingen mellem den sidste lændehvirvel og korsbenet (som bækkenet sidder fast på). Det er dette bækkenvip uden vægtbæring, der er med til at løsne hestens overlinje og forbedre rygsvinget i traven bagefter, hvis hesten galoppere godt, altså. Hvis hesten galopperer med samlede bagen eller konstant krydsgalop, så vil jeg med det samme se efter spændinger/låsninger i området omkring lænd og bækken, fordi det så er denne bevægelse hesten ikke kan udføre.

Når hesten er ved at afslutte svævefasen, skal den skille bagbenene ad og føre det indvendige bagben videre frem ind under sig, mens det udvendige bagben kommer ned og tager vægten igen. Hvis hesten er meget blokeret omkring hofteleddet i indvendige bagben, kan dette også give udfordringer når benet skal føres frem.

Med denne viden om galoppens bevægelse, så er det som regel oplagt, at have fokus på udvendige bagben og/eller indvendige forben (som har brug for den mest smidige skulder i fremføringen, i forhold til udvendige), hvis hesten kun kan springe an til den ene side.

Testhestens løsning

Med alt dette i baghovedet skulle vi så lave en analyse af vores testhest, for at finde frem til bedste løsning. Som tidligere nævnt var jeg via udelukkelsesmetoden nået frem til at det var en fysisk udfordring hos hesten vi skulle løse og derfor startede jeg med at bede rytteren sætte i trav på stor volte, så vi kunne få et billede af hvordan hesten bevægede sig. Det blev ret hurtigt tydeligt, at hesten ikke var så god i bærefasen på højre bagben i traven. Begge bagben blev ført lige langt frem under hesten, men han forsøgte hele tiden at afkorte bærefasen på højre og havde et svagt afskub. Samtidigt var han ganske stram og ufleksibel omkring venstre skulder og disse to ting, vil gøre det rigtig svært for ham at lave anspring til venstre.
Derfor satte jeg en masse forskellige øvelser i gang i skridt og trav, der skulle tilgodese netop disse to områder i hans krop. Højre bagben og venstre skulder.

Når hesten traver på en volte, så er det dens indvendige bagben der bærer mest vægt, mens det, som sagt, er det udvendige bagben der bærer mest vægt i galoppen. Så det, at vores testhest var klart bedst i traven på venstre volte, men galoppen på højre volte, bekræftede igen tanken om, at det var det højre bagben, der var problemet. For at hjælpe ham til en bedre bærefase på højre bagben, lavede jeg først nogle forsigtige overtrædninger med ham fra jorden, hvor jeg på højre volte bad hans bagpart træde ud af volten ved at føre højre bagben over/foran venstre 2- 3 skridt ad gangen. På denne måde forlænger man bærefasen og får hesten til at lægge lidt mere vægt ned på det indvendige bagben, samtidigt med at man får åbnet lidt for det udvendige og skabt fleksibilitet i bagparten. Allerede efter to repetitioner, blev han bedre og vi lavede 4-5 repetitioner i skridtpauserne mellem travarbejdet de første 30 minutter af lektionen. Herudover arbejdede vi med ham i trav.

Trav og rigtig/forkert diagonal
De fleste af os har lært at ride rigtig diagonal i letridningen ved at holde øje med forbenene og sidde ned, når det udvendige forben er i jorden. Det betyder så, at man vil stå op i bøjlerne når det indvendige bagben skal svinge frem, hvilket kan hjælpe med til at give det mere plads til at svinge frem, men man sidder så ned i sadlen mens det indvendige bagben bærer vægt. Vores rytter red meget fint rigtig diagonal på venstre volte (hvor hun altså sad ned på det stærkeste venstre indvendige bagben) men på højre volte valgte hun hele tiden den forkerte diagonal og sagde at det føltes ubehageligt, når hun red rigtig diagonal.
Det giver god mening, fordi hun, i den rigtige diagonal på højre volte, sad ned på det svage, indvendige højre bagben og derfor ikke følte hun blev ”båret”. For at opmuntre hesten til at bære bedre på højre bagben i traven på højre volte, lavede jeg en øvelse hvor rytteren med vilje skulle ride forkert diagonal på kortsiden og cirkelvolte og lun ride rigtig diagonal på langsiden når det gik ligeud. Dette gjorde, at hun på buede spor, sad på det stærke ben og stod på det svage bagben, som derved fik bedre betingelser for at bære.

Sammenholdt med skridtøvelserne, begyndte der er komme nogle fine momenter hvor hesten bar mere ens på begge bagben og mod slutningen begyndte det at føles mere ens og rart at ride rigtig diagonal på højre volte, (hvor det svage bagben er det indvendige).

Den sidste øvelse vi lavede i skridt og trav, var en cirkelvolte på venstre volte (det stærke bagben indvendigt) hvor rytteren skulle stille hesten let til udvendige side. Det giver den et fint stræk på venstre side af halsen/skulderen og det ”åbner” for skulderen på venstre forben, der er nødt til at træde lidt væk fra kroppen for at hesten kan holde retningen på volten.

Når hesten skal springe an i venstre galop, skal den op og frem med indvendige skulder og det hjælper denne øvelse rigtig fint på.

Med disse øvelser havde vi aktiveret de områder af hestens krop, som analysen havde fortalt os var dem, der blokerede for venstre galoppen og det var tid til at afprøve anspringet.. Vi prøvede et par gange, hvor jeg foretog flere justeringer, blandt andet at tillade en lille kontrastilling for at få indvendige skulder fri, at få rytterens vægt til udvendige side (for at give indvendige skulder plads til at komme op og frem), at tælle galoptakten og flytte lidt på sporet for at ramme den rigtige balance i hesten..

Flere gange var han tæt på at springe an i venstre galop, men hver gang han havde fat i det rigtige ben, kom anspringet ikke helt igennem og han enten fortsatte i trav eller skiftede ben og fandt høre galoppen i et forsøg på at svare rigtigt på rytteren anmodning.

Vi gav ham så en skridtpause og en enkelt session med overtrædningen, inden de sidste justeringer, hvor jeg ændrede lidt på sporet igen. Nu kom han fra et spor der var en blanding af indover midten og volte tilbage for at få ham så lige som muligt, og så talte jeg ”nu – nu – nu –nu” for rytteren, for at hun vidste præcist hvornår det udvendige bagben kom i jorden, så hun kunne give galophjælpen lige inden han skulle trykke af. Hvis man timer anspringet på det forkerte bagben, bliver det forkert galop, så det er vigtigt at rytteren ved præcist hvornår benet går i jorden..

Dét gjorde udslaget og han fik aktiveret højre bagben og sprunget an i venstre galop :-) :-) 
Og da han først havde fået løftet sig over i galoppen, holdt han faktisk en rigtig fin galop næsten to hele volter, inden han faldt ned i skridt.. Hurra, det var super fedt og helt fantastisk at han tog så godt imod, at vi kunne få det frem på bare en lektion.

Hesten har været fulgt af dyrlæge Marianne Dahl Jensen fra equimove.dk og jeg talte efterfølgende med hende om hestens justeringer. Noget af det hun har rettet gentagne gange hos ham, er korsleddet i højre side (der hvor hestens bækken sidder fast på korsbenet) og det matcher helt præcist hestens manglende lyst til at bære vægt på højre bagben. Det er helt sikkert grundet de tidligere behandlinger, at vi kunne komme så hurtigt til hans krop. Fordi han ikke var mekanisk låst, havde f.eks overtrædningerne en stor effekt, da han først lige havde opdaget at han kunne udføre den bevægelse..

Og jeg er sikker på, at nu hvor rytteren ved hvordan hun målrettet kan ride med øvelser, der tilgodeser de svagere områder i hans krop, så kan hun træne ham så det ikke længere bliver et tilbagevendende problem med korsleddet. Og når han får styr på anspringene fremadrettet vil det være super gavnligt for ham bruge venstregaloppen, så hans krop kan blive mere symmetrisk.

Så hvis du har en hest, som har problemer med at finde galoppen til den ene side, vil jeg anbefale dig at kigge nærmere på dens udvendige bagben og indvendige forben.. Og hvis den er bedst i trav på den volte der er sværest i galop, så er det ret god sandsynlighed for at du skal have fokus på dens udvendige bagben i anspringet :-)

Monday galopartikel 800x598

Susan Kjærgård og BBH's Blue Monday i galop

Læs også: Derfor må springheste gerne refusere..

Share

Seneste Nyt

Vil du være testrytter til midtvejseksamen på Vilhemsborg?

Har du lyst til at være testrytter til midtvejseksamen på Vilhelmsborg søndag d. 30. september 2018?

Vores testryttere er en stor og vigtigt del af eksamen og vi lover dig en spændende og lærerig dag. At være testrytter, og få undervisning af en af aspiranterne, foran vores censorer, giver en god mulighed for at få ny inspiration og "snuse lidt" til vores træningsprincipper. Alle står på tæer for at give dig en inspirerende dag og du er velkommen til at tage en ven med.

Read more...

fb Følg Blue Berry Hill på Facebook

Kursus

3 dags træningslejr 2-4.marts 2018

Helt unik mulighed for 3 dages intensiv træning for dig og din hest her på BBH

I løbet af disse 3 dage, får du undervisning med din hest 2 x dagligt.
Både enelektioner og lektioner hvor I rider to sammen.

Hver ekvipages lektioner tilrettelægges individuelt og vi arbejder både fra jorden og i sadlen.

Lektionerne med hestene bindes sammen af kortere teorioplæg og vi kommer hele vejen rundt om både hestens læring, hestens krop, rytterens krop og din egen tilstand i træningen.

Der er mulighed for at få en opstillingslektion i longe, hvor du får mulighed for at fokusere 100 % på din egen krop.

Vi kan arbejde med alle elementer af god træning inkl jordarbejde, indlæring af sidebevægelser fra jorden/i sadlen, longering, bomarbejde fra jorden/i sadlen, gangartsforbedring, tilvænning, og så selvfølgelig grundridning, dressur og springning.

Du sætter rammerne og vi skræddersyer lektionerne til dig og hestens behov.

Dette er en fantastisk mulighed for at komme i dybden med de udfordringer du oplever i træningen, fordi vi har så mange lektioner tæt op ad hinanden. Hver lektion bygger videre på den forrige og derfor kan vi flytte hestene virkelig langt og fylde dig op med mange mange redskaber til at videreføre træningen.

Den samlede sum af læring overstiger langt, det indhold der er i dine egne lektioner, fordi du har muligheden for at følge med i de andres lektioner og der vil være mulighed for analyseopgaver, af balndt andet hestens bevægelse, når de andre rider/træner.
Det er virkelig sjældent at vi har åbne kurser af denne art så grib chancen nu og send os en tilmelding, med en beskrivelse af dine behov og ønskertiltræningen, på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

PRAKTISKE INFORMATIONER

- Vi arbejder fra kl. 08.00 - 17.00 både fredag og lørdag,- og fra kl. 08.00 - 16.00 om søndagen, hvor vi har en grundig afrunding og målsætning for den fremtidige træning.
- Kurset afholdes her på BBH, Haugevej 13, 8620 i Kjellerup. Fredag - søndag 2. 4 marts. Mulighed for ankomst torsdag aften.
- Undervisningen varetages af Susan Kjærgård suppleret af en gæsteunderviser til opstillingslektioner- Der er mulighed for at overnatte på BBH i fælles sovesal under hele kurset med bad og toilet i stalden
- Der er boks og mulighed for fold for alle deltagere
- Deltagerne medbringer selv forplejning. Der er et køleskab og elkoger til rådighed

Prisen for hele kurset,
inkl boks, overnatning, materialer og lektioner 3.750 kr inkl. moms.

Der er kun plads til 8 deltagere og tilmelding er "først til mølle" :-)
Tilmelding på mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Nyeste artikel

Sådan lærer hesten,- Forstærkning og straf

Adfærd opfører sig ligesom os mennesker. Den fortsætter kun sin opførsel hvis den "får noget ud af det".. Når en adfærd bliver forstærket, altså belønnet, vil den vokse. Hvis den ikke bliver forstærket, eller den endda bliver straffet, vil den mindskes. Det er værd at vide, når du arbejder med din hest, så du kan tilrettelægge træningen efter at forstærke den ønskede adfærd. Denne artikel fokuserer på hvordan forstærkning og straf fungerer og uddyber forskellene på det der kaldes positiv og negativ hhv forstærkning og straf.

Read more...