User Rating: 5 / 5

Star activeStar activeStar activeStar activeStar active
 

"Hvorfor giver du den en godbid hver gang den refuserer??" Sådan spurgte et ret forvirret banepersonale sidst jeg havde en urutineret hest med til stævne.

Jeg kan godt forstå hun var forvirret, fordi som springrytter lærer vi ofte at det er helt utrolig vigtigt at hesten ikke stopper foran springet. Vi lærer at den skal komme over uanset hvilke farlige og farvestrålende spring banebyggeren har fundet frem.. Fordi hvis vi ikke får den over med det samme, lærer den at stoppe. Og holdningen til at refusering kan være helt i orden er ikke så almindelig,- endnu.

For mig er det ikke nok "blot" at kommer over. Det vigtigste er på hvilken måde hesten kommer over og hvilken oplevelse det giver den af springet.
Den allervigtigste zone for en springhest er de sidste 2-3 meter foran springet. Det er her vi som ryttere har allermest brug for at vores hest er fokuseret, tryg og fuld af selvtillid og hvis vi påfører den pres i det område, nedbryder vi dens tillid. Derfor giver jeg kiks til en urutineret hest, hvis jeg fornemmer den er utryg og usikker i afsætszonen. Fordi jeg ved at når min hest er tryg, fokuseret og fuld af selvtillid i afsætszonen, så springer den hvad som helst jeg byder den.

Vi spænder ben for os selv og vores fremtidige ønske om at ride fejlfrit og vinde præmier, på en mentalt velafbalanceret og sund hest, hvis vi fokuserer for meget på at hesten ikke må stoppe i begyndelsen af dens spring/stævne karriere?

Derfor tillader jeg altid de unge heste at refusere på springene til de første par stævner og jeg skælder ALDRIG ud i afsætszonen.

  

HESTE DER LØBER.

Som tilskuer til et springstævne, oplever man ofte heste der nærmest spæner af sted banen igennem og i nogle tilfælde skal der mere eller mindre skarpe bid til at holde farten nede. Den gængse opfattelse er at hesten løber fordi den elsker at springe, og nærmest ikke kan vente med at komme over. Det er en fejlagtig opfattelse. Hesten løber når den skal springe, fordi der på et eller andet tidspunkt er skabt en association imellem dens flugtinstinkt og springet. F.eks ved at den har oplevet at blive presset i afsætszonen og er flygtet henover springet for at komme væk fra presset. 

Det illustreres meget godt ved den type heste, der kaster sig fremad mod springet, men så alligevel refuserer i sidste sekund. Hvis hesten virkelig kastede sig fremad fordi den ikke kunne vente med at få lov til at springe, hvorfor nægter den så alligevel at springe over når den kommer helt derhen?

 

FLUGT INSTINKTET       

I naturen er hesten dybt afhængig af dens flugtinstinkt, for at kunne overleve. Hvis den én gang har været i en situation der krævede aktivering af flugtinstinktet, så husker den det til næste gang. Derfor er netop dette instinkt en af de største udfordringer for rytteren at arbejde med i træningen af hesten. Man bør, så vidt muligt, forsøge at undgå at sætte hesten i situationer der aktiverer dens flugtinstinkt, da det ikke kan slettes fra dens ”harddisc” igen. Man kan lægge en masse lag af ny indlært adfærd ovenpå, men flugt reaktionen ligger altid latent i baggrunden. I naturen springer hesten som regel kun hvis der ligger noget i vejen for den når den flygter, så det er meget let at komme til at koble spring og flugtinsitnkt sammen. Det er faktisk en balancekunst at lære hesten at springe med energi og power og samtidigt bevare den mentalt afbalanceret.

Det der sker når hesten løber voldsomt mod springet, er, at der, på et tidspunkt, er skabt en kobling mellem springet og flugtinstinktet. Når man vender hesten op mod springet og springet rammer dens synsfelt, så registrerer hjernen ”flugt”, sender besked til benene om at få fart på og hesten spurter af sted. Den løber godt nok i retning mod springet, men den løber stadig med alarmberedskabet i højeste omdrejninger og det bevirker at den hverken er særlig lydhør overfor rytterens anvisninger eller specielt tilbøjelig til at passe på sine ben. Det er derfor at heste der løber på en springbane, river oftere ned end heste der galopperer med ro og balance.

  

DE FØRSTE STÆVNER
Når en ung eller uerfaren hest kommer til stævne for første gang er det meget naturligt at den bliver noget ”betuttet” over hele oplevelsen. Der er flag, højtalere, hest, hunde, folk og fæ. Bare det at få den sadlet og varmet op, kan være et helt projekt i sig selv. Rytterens vigtigste opgave er at få hesten til at slappe bedst muligt af og give den en god oplevelse. Om hesten kun springer 2 spring inde på banen er ikke så relevant, så længe man får givet den oplevelsen af at stævnebanen ikke er et farligt sted at befinde sig.

Mange springryttere tror at det vigtigste er, at hesten lærer, at den SKAL over alle springene. Som det hedder i ”springrytter-jargon” så skal den lære at komme til mål. De tror, at hvis den først lærer at stoppe på banen, så vil den blive ved med det for altid.

Det er her jeg er uenig. For det at stoppe op, er ikke et instinkt hos hesten, på linje med flugtinstinktet. Det er en adfærd som kan omtrænes ved brug af de rigtige signaler. Og jo mere afslappet hesten er, desto mere modtagelig er den for rytterens anvisninger og man kan komme til at omtræne en given adfærd. Derfor er jeg også fuldstændig bedøvende ligeglad med om mine 75 kr. i indskud går til at trave rundt på banen i det antal sekunder der er til rådighed eller til at springe hele banen rundt. Så længe hesten forbliver afspændt.

Når hesten kommer ind på stævnebanen de første par gange, er det jo helt naturligt for den at være en smule bange for alle de farvestrålende forhindringer. Hesten honorerer altid den påvirkning der er stærkest og det betyder at hvis springet virker meget farligt på hesten, så skal der en meget kraftig påvirkning fra rytteren til, for at få hesten til at nærme sig springet. Man kan sige at springet og rytteren nærmest råber om kap til hesten. Springet råber "hold dig på afstand, du dør hvis du kommer herhen" og rytteren råber" kan du så komme derhen, du dør hvis du ikke gør det."

Noget af et dilemma for hesten, der altså har valget mellem at blive spist af den tiger der sidder inde i springet eller den tiger der sidder på ryggen af den. Hvis hesten bliver reddet af en rytter der er overbevist om at det er altafgørende for hestens fremtid som ”roset vindende konkurrence springhest”, at den forstår at man altid skal komme over alle springene, så kan dette scenario hurtigt udvikle sig til at rytteren lægger et ganske heftigt pres på hesten for at overdøve påvirkningen fra springet.  Det være sig med schenkler, sporer, evt. pisk, hyp-lyde og muligvis et par velmenende mennesker blandt banepersonalet, der går bagom hesten for at hjælpe med at få (jage) den over forhindringen. Til slut giver hesten efter for dette massive pres og flygter hen over springet.

Efter et par stævner med denne fremgangsmåde, så har man muligvis en hest der ikke refuserer, men den løber mellem springene og rivere højst sandsynligt oftere ned. Det starter sikkert med at man føler den "trækker på springene", men efter få gange løber den hurtigere og hurtigere og spænder op hvis man prøver at holde den tilbage. Dette fordi man netop i processen har lært hesten at associere springbanen med flugtinsinktet som blev aktiveret da den flygtede væk fra presset og hen over springet de første gange.   

STRAF
Udover det etiske aspekt i omgangen med og træningen af dyr, så vil målet om at få hesten til at springe godt og fejlfrit, samt være i stand til at modtage informationer ang. retning og tempo, således at man kan ride hurtigt i en omspringning og deraf vinde nogle sløjfer, være bedst indenfor rækkevidde, såfremt man tålmodigt optræner et grundigt basisfundament.  For en springhest er det vigtigste område på banen, som sagt, "tilridningszonen". Altså de sidste 2-3 galopspring foran springet. Det kan faktisk være næsten ligegyldigt hvorledes den gebærder sig på resten af banen, så længe den er optimal i tilridningszonen.. Desværre, er det ofte lige netop i dette område, at mange ryttere straffer og irettesætter hesten for uønsket adfærd, som f. eks refusering. Udover at det er etisk uforsvarligt at straffe et dyr for at fejle i en situation vi har sat den i, så bidrager pisken og sparken foran springet, til at øge hestens stressniveau i netop denne allervigtigste zone. Stress eller anspændthed hos hesten skaber en slags baggrundsstøj i dens hjerne, som ved næste tilridning kan overdøve rytterens anvisninger til at komme over og kan resultere i endnu et stop eller at hesten forsøger at flygte sig hurtigst muligt over springet, eller udenom springet, for at undgå flere ubehageligheder. Og så har vi endnu engang forsøgt at løse et problem der stod i vejen for ønsket om fejlfrie runder, men alligevel flyttet os selv og hesten længere væk fra netop dette mål. Hvis man i stedet kan få hesten til at slappe af i denne zone, så er der meget større chance for at hesten er lydhør overfor rytterens anvisninger.. Så hører den signalet om at gå frem og man kan måske få den lokket med over springet selvom den tøvede lidt på vej derhen.

At få hestens afspændt nok til at høre rytterens anvisninger er alfa og omega og det første allervigtigste skridt på vejen til sucessfuld springning.

 

Se stævnevideo med en urutineret BBH hest HER og del 2 HER

Share

Seneste Nyt

Vil du være testrytter til midtvejseksamen på Vilhemsborg?

Har du lyst til at være testrytter til midtvejseksamen på Vilhelmsborg søndag d. 30. september 2018?

Vores testryttere er en stor og vigtigt del af eksamen og vi lover dig en spændende og lærerig dag. At være testrytter, og få undervisning af en af aspiranterne, foran vores censorer, giver en god mulighed for at få ny inspiration og "snuse lidt" til vores træningsprincipper. Alle står på tæer for at give dig en inspirerende dag og du er velkommen til at tage en ven med.

Read more...

fb Følg Blue Berry Hill på Facebook

Kursus

3 dags træningslejr 2-4.marts 2018

Helt unik mulighed for 3 dages intensiv træning for dig og din hest her på BBH

I løbet af disse 3 dage, får du undervisning med din hest 2 x dagligt.
Både enelektioner og lektioner hvor I rider to sammen.

Hver ekvipages lektioner tilrettelægges individuelt og vi arbejder både fra jorden og i sadlen.

Lektionerne med hestene bindes sammen af kortere teorioplæg og vi kommer hele vejen rundt om både hestens læring, hestens krop, rytterens krop og din egen tilstand i træningen.

Der er mulighed for at få en opstillingslektion i longe, hvor du får mulighed for at fokusere 100 % på din egen krop.

Vi kan arbejde med alle elementer af god træning inkl jordarbejde, indlæring af sidebevægelser fra jorden/i sadlen, longering, bomarbejde fra jorden/i sadlen, gangartsforbedring, tilvænning, og så selvfølgelig grundridning, dressur og springning.

Du sætter rammerne og vi skræddersyer lektionerne til dig og hestens behov.

Dette er en fantastisk mulighed for at komme i dybden med de udfordringer du oplever i træningen, fordi vi har så mange lektioner tæt op ad hinanden. Hver lektion bygger videre på den forrige og derfor kan vi flytte hestene virkelig langt og fylde dig op med mange mange redskaber til at videreføre træningen.

Den samlede sum af læring overstiger langt, det indhold der er i dine egne lektioner, fordi du har muligheden for at følge med i de andres lektioner og der vil være mulighed for analyseopgaver, af balndt andet hestens bevægelse, når de andre rider/træner.
Det er virkelig sjældent at vi har åbne kurser af denne art så grib chancen nu og send os en tilmelding, med en beskrivelse af dine behov og ønskertiltræningen, på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

PRAKTISKE INFORMATIONER

- Vi arbejder fra kl. 08.00 - 17.00 både fredag og lørdag,- og fra kl. 08.00 - 16.00 om søndagen, hvor vi har en grundig afrunding og målsætning for den fremtidige træning.
- Kurset afholdes her på BBH, Haugevej 13, 8620 i Kjellerup. Fredag - søndag 2. 4 marts. Mulighed for ankomst torsdag aften.
- Undervisningen varetages af Susan Kjærgård suppleret af en gæsteunderviser til opstillingslektioner- Der er mulighed for at overnatte på BBH i fælles sovesal under hele kurset med bad og toilet i stalden
- Der er boks og mulighed for fold for alle deltagere
- Deltagerne medbringer selv forplejning. Der er et køleskab og elkoger til rådighed

Prisen for hele kurset,
inkl boks, overnatning, materialer og lektioner 3.750 kr inkl. moms.

Der er kun plads til 8 deltagere og tilmelding er "først til mølle" :-)
Tilmelding på mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Nyeste artikel

Sådan lærer hesten,- Forstærkning og straf

Adfærd opfører sig ligesom os mennesker. Den fortsætter kun sin opførsel hvis den "får noget ud af det".. Når en adfærd bliver forstærket, altså belønnet, vil den vokse. Hvis den ikke bliver forstærket, eller den endda bliver straffet, vil den mindskes. Det er værd at vide, når du arbejder med din hest, så du kan tilrettelægge træningen efter at forstærke den ønskede adfærd. Denne artikel fokuserer på hvordan forstærkning og straf fungerer og uddyber forskellene på det der kaldes positiv og negativ hhv forstærkning og straf.

Read more...